Terrasseoverdækning monteret på sternen

Det er dejligt at være udenfor og nyde havens dufte, lyde og farver – men vind og vejr kan godt lægge en dæmper på begejstringen. Den udfordring klarer vores terrasseoverdækninger.

Udeliv med indbygget læ og skygge

Det omskiftelige danske vejr har sin charme, men uanset om du er ivrig haveentusiast eller bare nyder at være udenfor, er det nu også rart at kunne sætte sig med en kop kaffe uden at blive gennemblødt af regnen eller forbrændt af solen.
Terrasseoverdækninger fra BASES sørger for behagelig skygge, når solen bager – og skulle der komme en byge forbi, kan du glæde dig over lyden og duften, mens du selv sidder behageligt i både ly og læ.

Solid og holdbar løsning

Alle vores terrasseoverdækninger er udviklet og produceret i Danmark, og vi har omhyggeligt udvalgt materialer, der passer til de danske vejrforhold. Det betyder, at du får en overdækning, der er nem at vedligeholde og er langtidsholdbar, så du og familien kan glæde jer over udelivet på den nye terrasse i mange år.

Bredere terrasse og optimal pladsudnyttelse

De kunder, som vælger terrasseoverdækninger med sternmontering, har typisk brug for at udnytte pladsen optimalt. Sternmonteringen betyder, at du kan få en bredere terrasse, så der bliver god plads til alle de ting, du og familien gerne vil bruge terrassen til – lige fra hygge i fred og ro til livlige havefester med familie og venner.
Sternmontering er også en enkel og elegant løsning, der passer godt til flere forskellige hustyper.
Du kan se forskellige eksempler på sternmonterede terrasseoverdækninger her. Bemærk, at det kun er eksempler – du kan altid vælge den udformning, der passer til lige præcis dit hus og dine behov.

Terrasseoverdækninger monteret på sternen fås med

  • Søjler, spær, vanger og tagrender i vedligeholdelsesfrit aluminium
  • Tagplader i 6 mm massiv bronzefarvet transparent PC (polycarbonat) eller 6 mm sort RPC
  • Sideplader i højtrykslaminat eller glas i forskellige farver.

Du kan se eksempler på forskellige udformninger nedenfor.

Professionel service og vejledning

Det er vigtigt, at du vælger den rigtige overdækning, der passer til dit hus, til omgivelserne og til hele familiens ønsker og behov i lang tid fremover.
Derfor sidder vores dygtige og erfarne medarbejdere klar til at give dig professionel rådgivning i processen, helt fra starten, hvor du skal vælge mellem de mange typer terrasseoverdækninger, over valg af materialer og montering og frem til, at din færdige overdækning står klar.

Kontakt os, så vi sammen kan finde frem til den rigtige løsning til dine ønsker og behov.

Terrasseoverdækning monteret på sternen

Brochure om terrasseoverdækning?