Brug for kompetent rådgivning?

Terrasseoverdækning med hævebeslag

Vil du gerne have en overdækket terrasse, så du kan nyde udelivet uden at skulle bøvle med havemøbler, markiser, parasoller og våde hynder? Så overvej at investere i en af vores terrasseoverdækninger.

Nem vedligeholdelse og lang levetid

Den gamle tommelfingerregel siger, at når vi skifter til sommertid, skal havemøblerne ind. Og når vi skifter til vintertid, skal de ind i læ igen, for det danske vejr er hårdt for alle typer havemøbler. En overdækket terrasse sparer dig for besværet og forlænger møblernes levetid. I stedet kan du i fred og ro tage en kop kaffe i yndlingsstolen på terrassen og lytte til fuglenes fløjten og nyde havens blomsterflor – mens du selv sidder i ly og læ for bygerne.
Når du vælger en terrasseoverdækning fra BASES, kan du også glæde dig over, at din overdækkede terrasse både er nem at vedligeholde og holder i mange år fremover. Vores overdækninger er nemlig fremstillet i omhyggeligt udvalgte og holdbare kvalitetsmaterialer, der passer til det danske vejr.

Vælg den rigtige overdækning

Når du skal vælge, hvilken type overdækket terrasse, du gerne vil have, skal du huske, at den skal passe til dine og familiens behov i mange år fremover, så I får størst mulig glæde af terrassen og den nye overdækning.
Hvad er det vigtigste for dig? Ligger din terrasse i læ, så du kun har brug for overdækningen, eller drømmer du om også at få læ for vinden? Nyder du lyset og solen, eller har du brug for skygge for sommersolens skarpe stråler?
Hos BASES rådgiver vi dig gennem hele processen, så du får den bedste løsning, der passer til dine og din families ønsker og behov.

Overdækket terrasse med hævebeslag

På nogle huse kan det være en udfordring at tilføje en overdækket terrasse, fordi taghøjden bliver for lav. Derfor har vi udviklet et specielt hævebeslag, der hæver overdækningen, så du får ekstra taghøjde.
Derudover kan du frit vælge mellem forskellige materialer, så du får en overdækket terrasse, der matcher både huset og omgivelserne.

Service fra start til slut

Vi ved, at det kan være en stor beslutning at investere i en overdækket terrasse. Derfor tilbyder vores dygtige medarbejdere at rådgive dig i hele processen fra start til slut, så du er sikker på, at du får den helt rigtige løsning. Hos BASES samler vi nemlig på tilfredse kunder!

Terrasseoverdækning med hævebeslag fås med:

  • Søjler, spær, vanger og tagrender i vedligeholdelsesfrit aluminium
  • Tagplader i 6 mm massiv bronzefarvet transparent PC (polycarbonat) eller 6 mm sort RPC
  • Sideplader i højtrykslaminat eller glas i valgfri farve

Der er mange valgmuligheder, når du skal have ny overdækket terrasse. Få inspiration til forskellige løsninger her eller kontakt os, så vi sammen kan finde frem til den helt rigtige løsning.

Terrasseoverdækning med hævebeslag